Hans herlighed skal fylde hele jorden.

Hans herlighed skal fylde hele jorden.

Guds navn herlighed og ære

Skabelsen og frelsen er noget Gud selv har frembragt og fuldender i Sin Søn, Messias Yeshua. Intet andet væsen eller noget menneske er delagtig i nogen af delene. Derfor tilhører hele æren Gud, og den deler Han ikke med nogen. Gjorde Han det, ville Han lyve om både skabelsen og frelsen, for kun den fortjener ære, som har medvirket. Det er derfor Skriften hævder frelsen ved tro alene. Kun troen kan gribe sandheden om ‘Gud alene’. Gud skaber og frelser for Sit eget navn skyld til ære og herliggørelse af Sig selv deri.

Læs mere


“For  mit navns skyld”

Utallige gange i Skriften forklarer Gud Sine handlinger og reaktioner direkte eller indirekte med, at Han gør det for Sit navns skyld. Henvisningen til Sit navn eller selvhenvisningen binder på mange måder Skriften sammen overordnet set. Det matcher med de trumferende udsagn om, at Han er Alfa og Omega, Den Første og Den Sidste, Begyndelsen og Enden. Begrundelsen for alle tings skabelse og væren og for det, der driver Gud, ligger altså gemt i Gud selv og skal findes der.

Læs mere


Guds opdragelse af Sine børn

“….og I har glemt den formaning, der lyder til jer som sønner: Min søn, foragt ikke Herrens opdragelse, mist ikke modet, når du irettesættes af ham; v6 for Herren tugter den, han elsker, han straffer hver søn, han holder af. v7 For jeres opdragelses skyld skal I holde ud; Gud behandler jer som sønner. For hvor er den søn, som ikke tugtes af sin far? v8 Hvis I lades uden den opdragelse, som er alles lod, er I uægte børn og ikke sønner. v9 Engang havde vi vore jordiske fædre som opdragere og havde respekt for dem; må vi da ikke endnu mere underkaste os under åndernes fader, så vi kan få livet? v10 For vore fædre tugtede os for en kort tid, som de nu ville, men Gud gør det til vort bedste, for at vi skal få del i hans hellighed. v11 Al opdragelse vækker rigtignok snarere ubehag end glæde, mens den står på, men bagefter bliver frugten fred og retfærdighed for dem, der har gennemgået den. v12 Styrk derfor de synkende hænder og de kraftesløse knæ.” (Hebr 12,5-12)

Gud opdrager uden undtagelse alle Sine børn. Den sandhed glider os let af hænde, når opdragelsen står på, fordi denne altid er ubehagelig, til tider meget smertefuld og ikke sjældent direkte pinefuld. Skriftstedet minder os om, at også vi får vores tilmålte del af Guds opdragelse, så vi ikke mister modet under den, bliver trætte og forbitrede (Hebr. 12,3,15).

Læs mere