Hans herlighed skal fylde hele jorden

Hans herlighed skal fylde hele jorden

Guds masterplan

“At samle alt og alle i Jesus Kristus, for at Gud kan være alt i alle”

Guds plan er at underlægge alt Sin Søn, så Han selv til sidst kan være alt i alle. Da vil hele Hans skabning være frugten af Hans gerninger og bære fylden af Hans væsen. Det er et vidunderligt mål, som ingen endnu helt kan fatte. Hans herligheds arv til alle, der hører Ham til, overgår al menneskelig forestillingskraft. Hans rigdomme er uudtømmelige.

Den plan, som Han har haft fra evighed af, vil Han også gennemføre. Det kan selv ikke tilbageslaget i Edens Have, hvor mennesket valgte Gud og planen fra, ændre på. Han har iscenesat den sidste Adam, Menneskesøn og Guds søn, som garant herfor. Når vi ser dette, vil vi langt bedre blive i stand til at forstå Evangeliet, og hvorfor Gud behandler os, som Han gør.

Læs mere 


GILGAL

“I dag har jeg bortvæltet ægypternes forsmædelse fra jer”

I Josvabogen kap. 3,4 og 5 læser vi om Israelitternes overgang over Jordan på vej ind i det forjættede land. Det sted, hvor de slog lejr lige efter overgangen, kaldte de Gilgal. Vi får også at vide, at grunden til, at de kalder stedet Gilgal, er, at HERREN siger til Josva: “I dag har jeg bortvæltet ægypternes forsmædelse fra jer”. (Josva 5:9). Dette “gilgal” går igen som en rød tråd i Påskeevangeliet om Yeshuas død og opstandelse for os.

Læs mere


 

“Omertælling” – dagene mellem påske og pinse

Derpå skal I tælle syv uger frem fra dagen efter sabbatten, den dag I bringer svingningsneget; det skal være syv hele uger; I skal tælle halvtreds dage frem til dagen efter den syvende sabbat; da skal I bringe Herren et nyt afgrødeoffer. (3.Mos 23,15-16)

Herren befaler os at tælle dagene mellem Påskedagen og Pinsedagen. Historisk set viser denne tælling tilbage til tidsrummet fra Israels vandring gennem Det Røde Hav til Sinajbjerget, samt til tidsrummet fra Jesu’ opstandelse til Helligåndens udgydelse. Disse to tidsrum afspejler begge en vigtig dimension af Guds frelse.

Læs mere


 

Og solen stod op

Der var engang to haner. Hver morgen ved solopgang kunne man se dem ude i det fri strække hals og gale af hjertens lyst. De to haner lignede til forveksling hinanden, så godt så de ud, ligesom det var næsten umuligt at høre forskel på deres galen, så godt lød det.
Der var imidlertid en stor forskel på de to, som ikke så meget lod sig ane i det ydre, men mere udspillede sig dernede i brystet, hvor hanerne drog luften til deres galen. Forskellen var, at den første hane galede, fordi solen stod op, mens den anden hane mente, at solen stod op, fordi han galede.

Læs mere


 

Bibelens næstvigtigste relation

Forholdet mellem mennesket og Skaberen er den vigtigste relation overhovedet. Den næstvigtigste er relationen mellem mand og kvinde. Betydningen af den kan ikke overvurderes. Det har indflydelse på alt i denne verden, og det sætter standarten for menighedslivet i Kristus. Hvor mand-kvinde forholdet følger Guds ord og Ånd, vil menighedslivet sandsynligvis være åndeligt sundt, er det ikke derefter, vil det lige så sandsynligt være usundt

Læs mere