§ 1. Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal drømme, jeres unge skal se syner (Joel 3:1).

“Kerem Shalom” er en profetisk drøm fra Helligånden. En drøm om et fællesskab og et liv med Gud, som Han vil virkeliggøre for og sammen med dem, der ser skønheden og sandheden i den.

“Kerem Shalom” er hebræisk og fortæller noget betydningsfuldt om drømmen. “Kerem” betyder vingård og “Shalom” betyder Guds fred, helhed og fylde. 

§ 2. Jeg vil synge en sang om min ven, min elskedes sang om hans vingård. Min ven havde en vingård på en frugtbar skråning…………for Hærskarers Herres vingård er Israels hus (Es 5:1; 7a).

Kerem Shalom er Herrens ejendom og tilhører kun Ham. Den er en del af den store vingård, der er Guds Israel. Kerem Shalom ønsker at finde sin plads i Israels hus og tjene og bære frugt som en del af den store vingård. Ingen uden Gud har retten over den, men alle, der drømmer med Gud om den, har adgangsretten til den. Den er for børn og voksne, unge og gamle, stærke og svage, syge og raske, lykkedes og mislykkedes. 

Da Herren både har retten og magten ønsker ingen i Kerem Shalom at være en magtfaktor i andres liv, men virker kun for at hjælpe med at bringe Herrens fred og frugtbarhed frem i hinanden. 

På den dag skal I synge om en herlig vingård. Jeg Herren passer på den, jeg vander den igen og igen; for at ingen skal skade den, passer jeg på den dag og nat (Es 27:2,3).

§ 3. Jeg vil opslå min bolig iblandt jer, og jeg vil ikke vrage jer. Jeg vil vandre midt iblandt jer, og jeg vil være jeres Gud, og I skal være mit folk (3.Mosebog 26:11,12).

Kerem Shalom er Guds bolig, ikke kun iblandt menneskene der, men fuldtud i deres hjerter. Der er ingen afstand mellem Herren og Hans folk, alt er simpelt og ligetil. De kender Ham, og Han kender dem. Det er måske grunden til, at der ikke høres nogen tale og diskussion om, hvilke af Guds bud og ord, man skal følge eller behøver at følge. Alle kender jo Herren som en kærlig, hellig Fader, der vil sine børn det godt. Derfor ved enhver i vingården, at alle Guds bud tjener til deres ve og vel og at i kølvandet på dem, følger der velsignelse på velsignelse.

§ 4. Jeg er det sande vintræ, og min far er vingårdsmanden. Hver gren på mig som ikke bærer frugt, den fjerner han, og hver gren, som bærer frugt, den renser han,  for at den skal bære mere frugt. I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer. Bliv i mig, og jeg bliver i jer. Ligesom en gren ikke kan bære frugt af sig selv, men kun når den bliver på vintræet, sådan kan I det heller ikke, hvis I ikke bliver I mig. Jeg er vintræet, I er grenene. Den, der bliver i mig, og jeg i ham, han bærer megen frugt; for skilt fra mig kan I slet intet gøre (Johs 15:1-5). 

Alle I Kerem Shalom har fattet dybden af disse ord og indset, at uden Messias Yeshua er der intet håb om liv, fred eller frugtbarhed, og derfor har alle helhjertet og betingelsesløst betroet Ham deres liv, givet Ham ansvaret for det. Alle familierne kender den afgørende livsdimension fra Gud i deres indre: Messias Yeshua; for dem findes der ikke noget andet livsprincip eller metode. Fra Hans liv springer det kildevæld frem, der vander alle deres tanker, følelser og hele eksistens, og som bringer væde til andre i vingården.  

Der findes en sikker og tryg vished om, at alle behøver beskæring og renselse, så opstandelseslivet kan springe frem i vingården. Da ingen er uden behov for beskæring, hersker der en indbyrdes tålmodighed, overbærenhed og godhed, så vingårdens ejer har den rette atmosfære til Hans beskæring af de enkelte grene. Beskæringen og plejen af grenene er først tilendebragt, når der i hjerterne ingen genklang findes af verden, men kun ekkoet fra evigheden i Guds Rige.

Når ekkoet begynder at tone frem i hjerterne glæder alle sig og lytter gerne til hinandens hjertesang. Der findes intet forbehold eller mistro mellem menneskene, men alle er helhjertede og gennemsigtige overfor hinanden og arbejder med på hinandens glæde og fred.

§ 5. Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk HERREN din Gud, adlyd ham, og hold fast ved ham (5.Mosebog 30:19b-20a)

Et unikt og smukt stengærde omhegner Kerem Shalom. Vingårdens ejer har omhyggeligt forklaret, hvordan stengærdet skal bygges, så det tjener sit rette formål. Stengærdet markerer, hvor vingården ophører og begynder, så ingen uforvarende skal forvilde sig uden for vingårdsejerens omsorg og pleje. Den markerer også skellet mellem det frugtbare land indenfor og ødelandet udenfor. Stengærdet beskytter samtidig vingården mod overfald og mod, at nogen uset kan gå på rov og ødelægge grenene og træerne. 

I Kerem Shalom er Torahen, Guds lov, stengærdet. Som stengærdet ikke er et mål i sig selv er Torahen det heller ikke, men det viser hen til livet indenfor, beretter om dette liv og beskytter det, så det ikke ødes bort. Den viser forskellen på det hellige, rene og evige liv indenfor og det uhellige, urene og fortabte liv udenfor.

Stengærdet og Torahen er ikke til for at lukke mennesker ude, men for at lede dem den rette vej ind i vingården. Følger man stengærdet hele vejen rundt, vil man før eller senere komme til den eneste indgang, der er til Kerem Shalom. Indgangen hedder Messias Yeshua.

Herren har kærligt instrueret folkene om at bygge og vedligeholde stengærdet indefra, for at kunne gøre det i fællesskabet med Ham og ikke i nidkærhed forsøge at gøre det udefra, så stengærdet kommer til at stå som en mur mellem  menneskene og Ham.

§ 6. Hvem er han, der kommer fra Edom, fra Bosra i blodrøde klæder, han, der skrider frem i sin vældige kraft?

Det er mig, der taler i retfærdighed og har magt til at frelse!

Hvorfor er din dragt så rød, dine klæder som en, der træder persen? (ES 63:1,2)

Druefrugterne i Kerem Shalom er en vidunderlig påmindelse om det blod, der renser for al synd og bringer lægedom og genoprettelse – druerne fra det sande vintræ, Messias Yeshua. Frugterne frembringer en konstant taknemmelighed og lovsang til ham, som selv blev trådt ned i vinpersen for at bringe liv til Hans skabning. Derfor er tilgivelse en let og naturlig ting i vingården – tilgivelse fra Herren, tilgivelse mellem menneskene, tilgivelse af en selv. Det gør på én og samme tid livet let og alvorligt og bliver et værn mod tungsind og overfladiskhed. Tilgivelsens vin skænkes og drikkes rigeligt og rundhåndet, så glæden kan strømme frit og uhindret.

Den røde druesaft fortæller også om menneskers værdi, fordi saften er til alle mennesker. Alle er påpasselige med både i ord og adfærd ikke at vanære hinanden og andre udenfor, som også er skabte i vingårdsejerens billede. Druerne er frugter og frugter fremkommer som følge af Herrens velsignelser gennem Hans ord. Derfor er orderne, der høres mellem grenene og træerne, velsignelsesord til og om hinanden og andre.…lev alle i enighed, og vis medfølelse, broderkærlighed, barmhjertighed og ydmyghed. Gengæld ikke ondt med ondt eller skældsord med skældsord, men tværtimod med velsignelse, for I er kaldet til at arve velsignelse (1.Peter 3:8,9)

§ 7. Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden (Ef. 5:18)…Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse (Gal. 5:22)

Ud over vinen i tilgivelsens bæger er vinen der dyrkes i Kerem Shalom Åndens vin. Under Herrens beskæring og kærlighed frembringes den dejligste vin til glæde for menneskene, der kan nyde den og til uudsigelig glæde og stolthed for vingårdens ejer. År for år bliver vinen rundere, fyldigere, kraftigere og mere moden, og ingen er for ung eller bliver for gammel til at bære dens frugter. Frugterne fylder vingården og breder sig ud over stengærdet, så dem udenfor kan nyde godt af dem og få smag for livet indenfor gærdet og søge hen mod indgangen.

§ 8. Guds fred, som overgår al forstand, vil bevare jeres hjerter og tanker i Messias Yeshua (Fil. 4:7) 

“Shalom”, Guds fred, indgår i vingårdens navn som et kendetegn på atmosfæren, der hersker her –  mellem Herren og menneskene og menneskene indbyrdes. Det emmer af fred frembåret af vinens druer, som er blod og ånd. Uden denne fred kan ingen høre vingårdsejerens stemme eller kende Hans hjerte bag de ord, Han i sin kærlighed giver frit til alle. Men “Shalom” er mere end en fredfyldt atmosfære. Det er helhed og sundhed og fylde af Ham, der giver sin fylde til alle. Han rækker freden og hjælper med dens tilegnelse. Menneskene må gøres hele og genoprettes, så de kan nyde freden med hinanden og Herren…….ved solnedgang kom alle, der havde nogen med en eller anden sygdom, hen til dem, og han lagde hænderne på hver enkelt af dem og helbredte dem. Der fór også dæmoner ud af mange…(Luk. 4:40,41a) 

§ 9. Hold mandtal over hele israelitternes menighed, slægt for slægt og fædrenehus for fædrenehus, med opregning af navnene på samtlige mænd fra tyve og opefter, alle våbenføre mænd i Israel (4. Mosebog 1:2,3a)

Alle mænd i Kerem Shalom er årvågne krigere under Hærskarers Herre, villige til at forsvare vingården mod indre og ydre fjender, der vil røve og stjæle og bringe ufred ind i fællesskabet. Kampen står mod urene og falske ånder og vinde, der kan blæse ind over gærdet og gribe menneskene derinde. Ganske specielt retter opmærksomheden sig mod en mægtig uren ånd, forkastelsens ånd, som er fjendens kendetegn og hans hovedvåben til drab og løgn. Den ånd viser sig i mange afskygninger og forklædninger og er som en kamæleon, der kan sætter sig på menneskene tilsyneladende usynlig og harmløs, men krigerne har hørt Herrens ord: Fang dog rævene, de små ræve! De ødelægger vingårderne, nu vores vingård står i blomst (Højsangen 2:15).

Alle i Kerem Shalom kan være modtagelige for denne ånd med dens forkastelsesfrygt, fordi alle er skrøbelige og sårbare p.gr.a. den fælles fortid, men for Herren over alle herrer må denne vildfarelsens ånd bøje sig og forsvinde. Han ønsker måske mere end noget andet, at menneskene skal indse, at denne ånd kun stammer fra Hans og deres fælles modstander og aldrig er et middel, Han tager i brug mod sin skabning.

§ 10. For himmeriget ligner en vingårdsejer, der tidligt om morgenen gik ud for at leje arbejdere til sin vingård…ved den tredje time…ved den sjette time og ved den niende time…ved den ellevte………jeg vil give den sidste her det samme som dig (Matt. 20:1-16).

Der er brug for alle i Guds vingård, uanset hvor mange kræfter, de har at virke med og uanset deres udholdenhed. Egentlig arbejde er der ikke tale om, for alle virker udelukkende med den kraft og styrke, de har fået tilmålt af Herren, og på den plads Han har anvist dem. Stræben og indbyrdes konkurrence er helt ukendt, da alle får samme belønning og forplejning. Vingårdsejeren giver nemlig altid alt Han har til sine folk, så ingen kan få mindre eller mere end netop alt.  

§ 11. Det, som vi har set og hørt, forkynder vi også for jer, for at også I kan have fællesskab med os; og vort fællesskab er med Faderen og med hans søn, Messias Yeshua (1.Johs. 1:3)

Alt i Kerem Shalom, arbejde og hvile, hverdag og fest foregår i et fuldbyrdet fællesskab med Herren og med hinanden. Et fællesskab med udgangspunkt i vinpersen, hvor Herren blev trådt ned og Hans børn med Ham. Et fællesskab udsprunget af fælles død og fælles evigt opstandelsesliv. Det er enkelt og smukt og ganske gennemsigtigt. Gud er lys, og ingen ønsker at forstille sig for hverken Herren eller hinanden, men lyset gør alt tydeligt og trygt. Alle er uden frygt for at vise, hvem de er, ivrige efter at komme til lyset for at også de sidste skygger skal forsvinde. 

§ 12. Kommer det dertil, så kan vores Gud, som vi dyrker, redde os. Han kan redde os ud af ovnen med flammende ild og ud af din magt, konge. Og selv om han ikke gør det, skal du vide, konge, at vi ikke vil dyrke din gud..(Daniel 3:17,18a)

En helt enfoldig tillid til deres Herre gennemtrænger folket. En tillid så enfoldig og stærk at ingen tvivl på Herrens kærlighed og omsorg kan finde nogen grobund i vingården. En tillid, der tror alle Guds herlige undere, men som er ganske uanfægtet af om, og hvornår de indtræffer. Der spørges ikke om tegn fra Herren, ikke på Hans kærlighed, ikke på Hans liv og virke i hjerterne, for folket ved…. En viden, der som alt andet er født og båret af den enfoldige uanfægtede tillid.

§ 13. Hans hoved og hår var hvidt som den hvideste uld, som sne, og hans øjne som luende ild, og hans fødder var ligesom skinnende malm, der gløder i ovnen, og hans røst var som lyden af vældige vande. I sin højre holdt han syv stjerner, og ud af hans mund stor et skarpt, tveægget sværd, og hans udseende var, som når solen stråler i al sin styrke.

Da jeg så ham, faldt jeg ned for hans fødder som død (Åb. 1:14-17a)

Som den uendelige omsorgsfulde og al-kærlige person, nydes Herrens nærvær i alle familierne i Kerem Shalom. Samtidig færdes Hans nærvær overalt i vingården som den ærefrygtindgydende Konge, som alle ser hen til og må falde ned for i grænseløs beundring, når de møder ham. Fordi de ikke kan andet. Fordi Hans hellighed er så gennemsigtig i lyset, der udgår fra Ham. Fordi Hans herlighed gennemtrænger alt omkring Ham. I Kongens nærhed spørger ingen om mening med livet, fordi det er så åbenlys, at Han er selve livet og meningen. I hans nærhed spørger ingen om den opdragelse og beskæring, de må gennemgå. Alle ved, den er nødvendig for engang at kunne rumme fylden af Hans herlighed som Hans brud.

§ 14. Derfor vil jeg lokke hende, jeg vil føre hende ud i ørkenen og tale til hendes hjerte. Der vil jeg give hende vingårderne tilbage…på den dag, siger Herren, skal du kalde mig Min Mand (Hoseas 2:16-17a; 18a)

Ofte kan man se Helligånden lede en skare af personer eller enkeltpersoner fra vingården ud i ørkenen. Derude sker en forvandling med menneskene. Der taler og virker Gud på en særlig måde. Der indpoder Helligånden Kongens, Messias´, død og opstandelse i vinpersen ind i Hans kommende brud, så fællesskabet mellem dem kan fuldbyrdes, så bruden får frugterne af Messias´egen historie, så deres baggrund, fortid, nutid og fremtid smelter sammen i fælleslivet.

I ørkenen lærer Herren desuden sine børn at kende forskel på behov og begær, både fysiske og åndelige. På det de virkelig behøver, og det de bare ønsker, eller fejlagtig er kommet til at tro, de ønsker. Herren har lovet at opfylde alle deres behov, så de kan leve et tilfredst og glad liv og mættes på alle måder, men Han kan ikke opfylde begær, fordi begær ikke kan opfyldes; det brænder konstant som et umætteligt bål. Guds børn må lære at være som døde for dette begær, fordi fortabelse netop er dette uopfyldelige brændende begær uden for Guds nærvær. Denne lærdom tilegnes i ørkenen.

§ 15. Han har ført mig til vinhuset, på skiltet over mig står: Kærlighed  (Højsangen 2:4)

Livet i Kerem Shalom er et kærlighedsliv uden ophør mellem dens ejer og Hans ejendomsfolk, mellem brudgommen og bruden. I vingården oplæres bruden i troskab og kærlighed til at være en værdig brud, ren og hellig for sin brudgom. Han selv tager sig kærligt af denne oplæring, fordi bruden er taget fra Hans side i vinpersen, og er Ham langt mere dyrebar, end nogen lige nu kan fatte eller forstå, og brudgommen er brudens ét og alt. Bruden har indset, at for at hun kan være værdig, hellig og ren må hun være gennemsigtig og være ét, i harmoni med sig selv. Derfor finder menneskene sammen i vingården som en enhed, der hjælper hinanden som dyrebare led i kæden til at være i harmoni, så brudgommen kan glæde sig over hende og glæde sig til hende. Ofte høres en stille sang, en duet, i vingårdens blade:

Jeg er Sarons rose,

dalenes lilje.

Som en lilje blandt tidsler

er min kæreste blandt unge piger.

Som et æbletræ blandt skovens træer

er min elskede blandt unde mænd.

I hans skygge elsker jeg at sidde,

hans frugt er sød for min gane.

Han har ført mig til vinhuset,

på skiltet over mig står: Kærlighed.

Styrk mig med rosinkager,

forfrisk mig med æbler,

for jeg er syg af kærlighed.

Hans venste hånd er under mit hoved,

hans højre omfavner mig.

Jeg besværger jer,

Jerusalems døtre,

ved gazellerne og hjortene på steppen:

Væk ikke kærligheden,

væk den ikke, før den selv vil!

Hør, min elskede!

Se, der kommer han

Springende hen over bjergene,

dansene hen over højene.

Min elskede er som en gazelle,

som en hjortekalv.

Se, nu står han

bag vores mur

han kigger ind ad vinduet,

spejder gennem gitteret.

Så siger min elskede til mig:

Stå op, min kæreste,

kom dog, min smukke!

For nu er regntiden ovre,

regnen er hørt op, den er borte.

Blomsterne kommer til syne i landet,

sangens tid er inde,

turtelduens kurren høres i vores land.

Figentræets frugt modnes,

vinstokkens blomster dufter.

Stå op, min kæreste

kom dog, min smukke!

Min due sidder i bjergkløften,

i skjul på klippevæggen.

Lad mig se din skikkelse,

lad mig høre din stemme;

for din stemme er dejlig,

din skikkelse er yndig.

Fang dog rævene,

de små ræve!

De ødelægger vingårderne,

nu vores vingård står i blomst.

Min elskede er min, og jeg er hans,

han som vogter sin hjord blandt liljerne.

Når dagen bliver sval

og skyggerne lange,

vend da om, min elskede, som en gazelle,

som en hjortekalv

på duftende bjerge. (Højsangen 2)