Festerne

Festerne

Introduktion 

 Herrens fester omtales mange steder i skriften i forskellige sammenhænge, og fremstilles samlet i 3.Mosebog kapitel 23 som Herrens årlige festcyklus.

Herren talte til Moses og sagde: Tal til israelitterne og sig til dem: Dette er mine fester, Herrens fester, som I skal udråbe som hellige festforsamlinger (3.Mosebog 23:2).

 

Fester

Det hebræiske ord, der oversættes til “fester”, er “moedim” (3.Mosebog 23:2). Dette ord betyder egentlig “møde” eller ” aftalt tid”. Gud giver os dermed nogle aftalte tidspunkter, hvor Han vil møde os på en speciel måde og tale med os om noget, som ligger ham på sinde. Med beskrivelsen af festerne giver Gud os derfor nogle faste datoer for disse “stævnemøder” efter den bibelske kalender. Disse datoer er det ikke op til mennesket at lave om på, heller ikke selvom vi i denne verden, med undtagelse af Israel, ikke lever efter den bibelske kalender, som retter sig efter månens gang (Salme 104:19), men derimod efter den verdslige kalender, der hovedsageligt bygger på solens cyklus. Vi skulle jo nødigt gå glip af disse specielle møder med Gud.

Ånden i Herrens fester

Stævnemøder skulle gerne være fuld af forventning og glæde. Og det er netop med det sind, Herren ønsker vi skal møde Ham:

Du skal glæde dig for Herren din Guds ansigt sammen med din søn og datter, din træl og trælkvinde, og sammen med levitterne, som bor i dine byer, og sammen med de fremmede, de faderløse og enkerne……………du skal glæde dig under festen………for Herren din Gud vil velsigne dig med hele din afgrøde og i al din gerning; derfor skal du være glad (5.Mosebog 16:11,14,15).

 Hovedinddeling

Den ugentlige sabbat er den første festdag og et gennemgående omdrejningspunkt for alle festerne. Sabbatten begynder fredag aften ved solnedgang og fortsætter til solnedgangen lørdag aften. Da det som nævnt er en fastlagt tid givet af Gud, kan vi ikke ændre dagen til søndag eller nogen anden af ugens dage. Også på disse dage vil han naturligvis møde os, fordi Han ønsker ubrudt fællesskab med sine børn, men det festindhold og den specielle velsignelse, Han har planlagt at give os på Sabbatten, fås netop denne dag.

Forårsfesterne udgøres af de fire næste: Påskemåltidet, De usyrede brøds Fest, Førstefrugtsfesten og Pinsefesten.

De 3 første holdes i samme uge, og Pinsefesten forbindes med de andre forårsfester via befalingen om at tælle dagene fra Førstefrugtsfesten i Påskeugen til Pinsen. Det kaldes at tælle Omer (neg).

Efterårsfesterne er de 3 sidste: Hornblæserfesten, forsoningsdagen og løvhyttefesten. De afholdes indenfor en periode på 21 dage.

Nogle afgørende kendetegn ved alle festerne:

De er både historiske og profetiske – det vil sige, de belærer os om noget forgangent, noget som har været og derigennem om noget fremtidigt, om noget som skal komme.

De er messianske – det vil sige, de lærer os om Messias Yeshuas person og værk. Forårsfesterne beretter hovedsageligt om Yeshuas første komme som lidende tjener, og efterårsfesterne om Hans fremtidige komme som Herlighedskonge. Festerne er således et skyggebillede af Guds hele forløsningsplan for menneskeheden gennem Yeshua.

De har et agrar islæt i sig med afgrøder og høst – det vil sige Gud belærer os gennem det fysiske og synlige noget om det åndelige og usynlige og forbinder dem begge.

De er personlige – det vil sige de belærer os om vort personlige fællesskab med Gud på et dybere plan, hvordan vi skal vandre med Ham i en stadig helligelse, mens vi vokser i kendskab og kundskab om Ham.

Festernes formål:

Instruktion, påmindelse, belæring og grundfæstelse af vores forløsning og frelse i Messias Yeshua tilligemed grundig opøvelse i den kommende og endelige forløsning.

En guldgrube af rigdomme, som vi tilegner os ved at holde dem efter Guds bud under Helligåndens vejledning.

Festernes cyklus

At festerne løber i en årscyklus betyder ikke, at man skal opleve det samme år efter år, men snarere at man skal tilegne sig mere af festernes indhold og formål år efter år – de afbilder ikke en ring, men en spiral, en vindeltrappe, hvor man kommer stadig højere op.

 Kort om de enkelte fester i sammenhæng

 Påskemåltidet – Pesach

Fejrer og belærer om den historiske udfrielsen fra Egypten og Farao og om den åndelige udfrielse fra synd og denne verden gennem Messias Yeshua.

  De usyrede brøds Fest – Chag HaMatzah

Fejrer udvandringen fra slaveriet i Egypten til et nyt liv og viser os Yeshuas syndfrihed samt grundfæster os i vor egen nye syndfrie identitet og liv i Ham. Usyret brød er i skriften et symbol på syndfrihed

 Førstefrugsfesten – Yom HaBikkurim

Fejres i taknemmelighed over Guds forsørgelse af os gennem brødet/byggen, der kommer op af jorden til fysisk ernæring i dette liv og om Messias, der kommer op af jorden som det levende brød og førstefrugten af de dødes opstandelse til ernæring af os med det evige liv.

 Pinse/ ugefesten- Shavuot

Fejres i lyset af den første Pinse, som fandt sted på Sinajbjerget, hvor Gud gav Torahen til sit folk skrevet på stentavler og tillige i lyset af den anden Pinse med Helligåndens udgydelse og Torahen skrevet i hjerterne.

Profetisk viser Pinsen hen til åndsudgydelsen, som Joel beskriver i de allersidste dage før Herrens store og vældige dag.

 Hornblæserfesten – Yom Teruah

Drejer sig blandt meget andet om omvendelse, samling af hele Israel til fest og krig og kongekroning og om opstandelsen fra de døde ved den sidste basun.

 Forsoningsdagen- Yom Kippur

Fremviser tilgivelsen af Israel som nation og dets forløsning og om Messias’ forsoningstjeneste i det himmelske med sit blod og sine bønner som ypperstepræst.

 Løvhyttefesten – Sukkot

Fejrer Guds beskyttelse af Israel og Hans bolig hos dem, mens de boede i løvhytter til påmindelse om, at de er pilgrimme på denne jord, og en forudgribende fejring af den kommende herlighed, når himlen sænkes over jorden og Guds bolig er hos os, og Han tørrer hver tåre af vore øjne.

Festen er den profetiske opøvelse i, hvordan det bliver, når Gudsriget er oprettet synligt hos os.

Note: Figuren, der illustrerer Herrens festcyklus er udarbejdet af First Fruits of Zion