Om os

Kerem Shalom

- en messiansk menighed i Aarhus

Lidt om os og vort fællesskab

 

Vi er et lille messiansk-kristent fællesskab (pt omkring 15 personer), som hver sabbat mødes i Risskov i det nordlige Århus. Vore møder består af lovsang, dans, bøn, forbøn, forkyndelse, vidnesbyrd, samtale om Skriften, Torah-kommentar mm.

 

Fællesskabet hedder "Kerem Shalom", hvilket er hebraisk og betyder "En Vingård af Fred". Du kan læse lidt mere om visionen eller drømmen, der ligger bag, under drømmen.

 

Ønsker du at vide mere om os, eller har du lyst til at besøge os, er du velkommen til at kontakte os.

Mål og formål - kende Herren og gøre Ham kendt.

 

Mens vi ser frem til Herrens komme i herlighed, arbejder vi på ordets grund og med Messias Yeshuas liv og gerning samt den første menighed som forbillede på:

 

 

At være kendt og elsket af Gud og kende og elske Ham

Gud har skabt os for at elske os, og for at vi med Ham som centrum i vore liv skal elske Ham tilbage af hele vort hjerte og styrke og kende Ham, som Han er.

At ‘kende’ og ‘elske’ hører sammen og er grundlaget for al liv i Gud og tjeneste for Ham. Det fødes og vokser i det personlige fællesskab med Faderen, Sønnen og Helligånden. Det er at have evigt liv i Yeshuas navn, og evigt liv er at kende Gud.

 

 

Guds Rige indadtil

Sammen med Helligånden at virkeliggøre vores fællesskab som et legeme med Messias Yeshua som hoved og Konge og os selv som Hans og hinandens lemmer.

 

  • taknemmelighed - taksigelse, lovsang og tilbedelse - nyde Herren og herliggøre Ham derved.
  • undervisning til troslydighed i Guds ord, Torahen, Israel
  • nådegaver til at vokse op til hovedet og opbygge hinanden til Herrens fylde nåes med det mål, at Gud til sidst bliver alt i alle.

 

Motiv og drivkraft: Guds kærlighed, indbyrdes kærlighed og glæden ved at være sammen i fælles tro og håb.

 

 

Guds Rige udadtil

Med det mandat, Herren har givet os som ambassadører for Ham og Hans Rige, at forkynde Guds herredømme og i Yeshuas navn at møde menneskers behov med kraften og kærligheden fra Guds Rige.

 

  • hjælpe mennesker og lede dem ind under Herrens herredømme.
  • skabe disciple og udbygge legemet
  • give til og støtte andre

 

Motiv og drivkraft: Guds kærlighed, frelsesglæde, næstekærlighed og medfølelse med trængende og fortabte.

Her er nogle bibelcitater, som i kortform fortæller lidt om det, vi bekender os til vedrørende Guds Søn, Torahen og resten af Skriften samt Israel.

Om Messias Yeshua

(Jesus Kristus):

Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders ære.

Der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan blive frelst ved.

Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig.

 

Om Torahen (De fem Mosebøger):

Herrens lov er fuldkommen, den styrker sjælen. Herrens vidnesbyrd står fast, det giver den uerfarne visdom. Herrens forordninger er retskafne, de glæder hjertet. Herrens befaling er ægte, den giver øjnene glans. Herrens ord er rent, det består til evig tid. Herrens bud er sandhed, de er alle retfærdige. De er mere kostbare end guld, end det reneste guld i mængde, de er sødere end honning, end flydende honning.

Om Israel:

Hvor dejlige er dine telte, Jakob, dine boliger, Israel!

Husk, at I dengang var adskilt fra Kristus, udelukket fra borgerret i Israel og fremmede for forjættelsens pagter, uden håb og uden Gud i verden. Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær.

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren en én!

Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke, og din næste som dig selv!