Vidnesbyrd Jonna

Jeg er den ældste pige i en søskende flok på 6 børn.

Jeg har en storebror og 4 små søstre.

Jeg var en af de store og fik derfor hurtig ansvaret for mine små søskende.

Min far var arbejdsmand på en maskinstation og min mor var hjemmegående.

Mine forældre var kristne og kom i missionshuset i den by hvor vi boede.

Jeg kan ikke huske ret meget fra min barndom.

Jeg blev mobbet i skolen fra 4. kl og indtil jeg kom på efterskole i 9. kl.

Mine forældre havde ikke lært mig at gå i bad, børste tænder og tage rent tøj på. Desuden var der ikke råd til nyt tøj, så jeg gik altid i umoderne tøj.

Jeg havde ikke meget selvtillid og var derfor et nemt offer for mobning.

Det som gjorde mest ondt på mig var at mine små søskende blev mobbet med at de var mine små søskende,

Så det indirekte var min skyld at de blev mobbet.

Da jeg gik i 7. kl blev mine forældre uvenner med nogle af de andre i missionshuset og vendte deres kristne tro ryggen.

Da jeg gik i 8. klassen følte jeg mig så alene og forkert i forhold til klassekammerater og tro og der var ingen trøst at hente hos mine forældre, så jeg havde ikke lyst til at leve mere.

Jeg vidste heldigvis ikke hvordan man begik selvmord, så jeg forsøgte at ligge under min dyne så jeg ikke kunne trække vejret.

Det var også på det tidspunkt at jeg begyndte at søge Gud. Ved at jeg bad fadervor.

Da jeg skulle i 9. kl var der startet en ny kristen efterskole ca. 8 km fra hvor jeg boede, der valgte mine forældre at jeg skulle starte.

Det var begyndelsen på et nyt liv for mig.

Jeg oplevede at der var nogle som kunne lide mig og valgte at være sammen med mig.

Jeg begyndte også langsomt at afkode de andre i forhold til at gå i bad og børste tænder mm.

Set i bakspejlet er jeg ikke i tvivl om at det var Gud som sendte mig på efterskole.

Jeg begyndte at opleve en længsel i mit hjerte efter at Jesus skulle bo der hele tiden, og ikke kun en fornemmelse af liv når jeg var til møde. Jeg troede på Gud og levede mit liv som en kristen, men manglede frelsen.

På efterskolen fik jeg dette brev som talte til mig om at Jesus længes efter fællesskab med mig.

Kærlighedsbrev

Kære Ven

Hvordan har du det? Jeg måtte sende dette brev for at fortælle dig, hvor meget jeg elsker dig. Jeg så dig i går, da du gik sammen med dine venner. Jeg ventede hele dagen og håbede, at du også ville tale med mig. Da aftenen nærmede sig, gav jeg dig en solnedgang som afslutning på din dag samtidig med, at jeg lod en kølig brise blæse for at forfriske dig, og jeg ventede. Du kom aldrig. Åh jo, det gjorde ondt, men jeg elsker dig stadig, fordi jeg er din ven. Jeg så dig falde i søvn i aftes, og jeg længtes efter at stryge dig over din pande, så jeg lod månelyset spille hen over din pude og dit ansigt. Jeg ventede igen, ønskede at komme ned til dig hurtigst muligt, så vi kunne tale sammen. Jeg har haft så mange gaver til dig. Du vågnede sent og styrtede af sted til dagens arbejde.

Mine tårer var i regnen. I dag så du så bedrøvet ud, så alene. Det piner mit hjerte, men jeg forstår.
Mine venner svigtede mig, og det sårede mig også mange gange, men jeg elsker dig. Jeg prøver, at sige det til dig i det stille, grønne græs. Jeg hvisker det i bladene og i træerne. Jeg råber det til dig i vandstrømmene og giver fuglene kærlighedssange at synge. Jeg klæder dig med varm solskin og parfumere luften. Min kærlighed til dig er dybere end havene og større end det største ønske eller behov, du måtte have.

Vi vil tilbringe evigheden sammen i himlen. Jeg ved hvor svært det er på denne jord. Det ved jeg virkelig, fordi jeg har været der, og jeg ønsker at hjælpe dig. Min far ønsker også at hjælpe dig. Det er hans natur, du ved godt. Bare kald på mig, bed til mig og tal til mig. Det er din beslutning. Jeg har udvalgt dig, og på grund af det vil jeg vente fordi jeg elsker dig.

 
Din ven Jesus

Frelsen oplevede jeg på en bibelcamping da jeg var 18 år.

Året efter var jeg igen på bibelcamping og til et af møderne talte prædikanten om at skifte stenhjertet ud med et kødhjerte.

Det står i

Ezekiel 11:19.

Jeg giver dem et andet hjerte og en ny ånd i deres indre. Jeg fjerner stenhjertet fra deres krop og giver dem et hjerte af kød, 

Så snart prædikanten begyndte at tale begyndte jeg at græde, og jeg oplevede at få et kødhjerte, som kunne modtage Guds kærlighed.

Jeg havde stadig svært ved at forstå at mennesker kunne elske mig lige som jeg var.

Jeg mødte Hardy, som jeg nu har været gift med i over 23 år. Jeg bad Gud om at vi kunne blive kærester Hardy og mig, men Gud sagde at det var jeg ikke klar til endnu. Jeg blev senere klar over at jeg havde brug for mere selvværd og selvtillid for at kunne være i et ægteskab.

I min vandring med Gud fik jeg opbygget mit selvværd.

Da jeg var klar blev vi kærester og senere gift.

Jeg er for nylig blevet klar over at Hardy er det første menneske jeg har knyttet mig til, som små babyer normal gør med deres mor.

Jeg er ikke i tvivl om at Gud har båret mig når jeg har haft det sværest, og ellers gået ved min side, som det fortælles i denne historie.

En mand var død og kom op i himlen. Her spurgte Gud ham, om han havde lyst til at se hele sit liv fra ende til anden. Det havde manden, og sammen så de hele hans liv. Manden lagde mærke til, at der gennem hele hans liv var to sæt fodspor i sandet hans eget og Guds fodspor.

Manden blev dog noget forundret, da han opdagede, at der på de tidspunkter, hvor livet havde budt på sorger og smerter, kun var et sæt fodspor. Lidt bebrejdende sagde manden til Gud: "Hvordan kan det være, at jeg skulle gå alene, når jeg allermest havde brug for, at du var mig nær?"

Gud sagde da til manden: "Menneskebarn, du forstår ikke! De tidspunkter, hvor det gik dig godt, gik jeg ved siden af dig, men de tidspunkter, hvor du var tynget af sorg, da livet ikke lykkedes for dig - da bar jeg dig!"

I min vandring med Gud har jeg haft svært ved at forstå at Gud elsker mig, hvilket gjorde at Gud i sin store kærlighed og omsorg lod mig opleve, at jeg sad ved Jesu fødder, under en Gudstjeneste

Jeg har haft svært ved ikke at fordømme mig selv, men har stået på ordet fra

Romerne 8:1

Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus.

I dag er jeg ikke i tvivl om at jeg er elsket af Gud og jeg er nu i stand til at give Guds vidunderlige kærlighed videre.

I dag kan jeg have øjenkontakt med mennesker jeg ikke kender uden frygt for at blive forkastet, på grund af det som Gud har gjort for mig.

Gud har friet mig for en tyk skal af facade, som jeg har tillagt mig for ikke at blive såret og ked af det, så jeg i dag kan blive rigtig glad og rigtig ked af det.